Archive for 23 juni, 2013

Hvad ved du om LED pærer

LED pærer, eller lysdioder, har rigtig mange fordele og bliver mere og mere udbredt. Mange ved nok at der er penge at spare ved at bruge LED pærer. Men derudover er lysdioder også langt bedre for miljøet end andre slags lyspærer. Først og fremmest benyttes der ingen miljøskadelige stoffer, såsom kviksølv, i produktionen af LED-pærer. Derfor kan de uden at være til skade for miljøet bortskaffes med dagrenovationen. Efter brug er det dog bedst at aflevere pæren til genbrug da den indeholder nogle stoffer som er begrænsede i naturen, eller som er dyre at udvinde. Hvis du afleverer de udtjente lysdioder på en genbrugsstation, bliver disse stoffer sammen med elektronikken genvundet og genbrugt til stor gavn for miljøet. På genbrugsstationerne skal du aflevere de brugte LED pærer i særlige beholdere der er beregnet til pærer, og altså ikke i containeren til glasgenbrug eller småt brændbart. Rundt om i kommunerne findes der også forskellige indsamlingsordninger som er nemme at benytte, fx i form af miljøskabe og miljøbiler hvor du på den mest optimale måde kan komme af med de gamle LED pærer. I mange lejlighedskomplekser findes der også indsamlingsordninger til brugte lyspærer. Det er derfor en god idé at undersøge mulighederne i netop dit område.

Endvidere har LED pærer et meget lavt strømforbrug, hvorfor udledningen af CO2 nedsættes betydeligt i forhold til brug af andre typer lyspærer. Pga. det lavere strømforbrug er lysdioder også yderst økonomiske i brug.

Inden for den offentlige sektor benytter man allerede LED pærer mange steder, fx ved trafiklys samt i flere og flere offentlige bygninger.

LED pærer et rigtig godt og miljøvenligt alternativ til andre lyspærer. Efterhånden som lysdioder bliver af bedre og bedre kvalitet og egnet til flere og flere formål, vil de utvivlsomt blive den nærmeste fremtids foretrukne lyskilde. Både af miljømæssige og økonomiske årsager er LED lys populært.